Lang-skib, et. 1) (efter oldn. langskip; foræld., hist.) langt, smalt skib (med temmelig lave rælinger midtskibs; mods. I. Byrding), som (fra 10. aarh.) brugtes paa krigstog. Moth.L45. VSO. Hauch. V.152. *bag den høie Brink, | Der vugger sig mit Langskib let paa Bølgen. Holst.VI. 282. Sal.²XXI.558. 2) (“nyere Benævnelse.” MO.; fagl.) d. s. s. -hus. VidSelskOversigt.1855.64. JPJac.I.286.