Kælver, en. (landbr.) ko, der kælver ell. lige har kælvet (1); kælveko. Fleuron.KO. 29.   især i ssgr., der betegner, hvor ofte koen har kælvet ell. paa hvilken aarstid den skal kælve (ell. har kælvet), fx. Andenkælver (Fleuron.KO.162), April-, Efteraars-, Foraars-, Septemberkælver (LandbO.III.292f.).