Kæl, et. [kæ^?l] (nu ikke i rigsspr. Kel). (l. br.) vbs. til kæle. *Ei sandt, det Vers var grumme deiligt? | Og kom særdeles mig beleiligt. | “Jeg trænger stundom til lidt Kiel” | Ret som en lille Muus til Meel. Oehl.Er.IV.227. *Rundt i alle Lande | ligger Mand hos Mø, | kysser snehvid Pande | . . knuger blanke Arme | med sin Næves Kæl. Stuck.II.242. Olga vil ikke undvære hans Kærtegn og Kæl. Kellermann.ByenAnatol.(overs.1933).144. *Den vil klappes. Den vil kløes. | Den vil ha et lille kæl. HalfdanRasm.T.II.22.