Kvæstion, en. [kvæsdiˈo^?n, kvæ- ˈsdjo^?n] (dial. (jf. APhS.III.38) m. tilknytning til Tvist: Tvestion. PSchulz.DS.104. sml.: Tvistion, Strid, Disput. Junge. MHamm.FO.I.19). flt. -er. (jf. ænyd. qvestie (DGrammat.III.24), ty. quästion, eng. question; af lat. quæstio (gen. -onis), vbs. til quærere, søge (at faa noget (at vide)), spørge; jf. inkvirere, rekvirere   , især jur., nu sj.) noget, som er genstand for spørgsmaal, tvivl, diskussion; spørgsmaal; problem; stridspunkt. dømme udi en Juridiske Qvæstion. Holb.Ep.IV.486. vi (maatte) i Friderichs Hospital . . fortsætte Forhøret, og modtage hendes Svar paa de hende forelagte Qvæstioner. Stampe. VI.215. Blich.(1920).XIV.159. Om alle hidtil debatterede politiske Qvæstioner have Meningerne været deelte. Heib.Intel. II.174. Hrz.VII.140. Hylling.HJ.49. jf. DSt.1922.138.   (nu næppe br.) i særlige forb. m. præp., som sætte i, komme under kvæstion, som udtr. for, at noget gøres til genstand for drøftelse (diskussion). Hand hafde saa meget hellere maattet lade vore danske Nymphers Skiønhed uden for Qvæstion, som hand ey var forsendt til Norden for at kicke deris Stierner. Klevenf.RJ.194. førend det kan komme under Qvæstion, om Testamentet bør forevises Skifteforvalteren. Stampe.I.286. Gaae i Qvæstion, blive til et vigtigt Spørgsmaal. Leth.(1800). 45. dette har kunnet sættes i Qvæstion, og blive en Gjenstand for offentlige Debatter. Heib.Pros.III.151.