Kvik-sand, et ell. (nu kun dial.) en (VSO. Feilb.). (ogs. Kvæg-, Kveg-). (ænyd. qvægsand, ty., eng. quicksand; til III. kvik; især fagl. ell. dial.) sand, bestaaende af meget fine, runde sandskorn; især om saadant sand, der er gennemtrængt med vand, saa det danner en vælling, der kan flyde frem af jorden, danne “bundløse” pletter i klitter olgn. (jf. Flyde-, Kvældsand); ogs. om større ell. mindre strækning, opfyldt af saadant sand. Kvik-: KiøbmSyst.I.34. Andres.Klitf.136. Vi kalde det nu for Kviksand . . Naar De ved Foden af en Klitbakke seer rigtigt grønt Græs, der groer ligesom i en Ring, da skal De . . passe paa, hvor De sætter Deres Ben; for kommer De først inden for Ringen, smækker Sandet sammen over Hovedet paa Dem. Bergs.BR.22. En Brønd Kviksand . . havde dannet sig for Enden af Vadestedet. Fleuron.STH.147. jf. Esp. 198. Kvæg-, Kveg-: (han) kom derefter til eet andet Land, og i en Qvæg Sand, hvorudi meget Guld glimrede, der af lod hand fylde 300 Fade, og førte med sig til Engeland. Pflug.DP.7. ved Dragøer befandtes Grunden, som Demningen blef lagt paa, alt for u-beqvem, formedelst Qveg-Sand, saa at Bolverket kort efter faldt ud i Stranden. Slange.ChrIV.992. (han) var kvalt i Kveegsandet.Blich.(1920).XIX.203. LandbO.III.179. Feilb.   i sammenligninger ell. billedl. *Sveg vi dem, der lider for os i denne Stund, | da veg som et Kviksand Stadens tusendårige Grund. Rørd.KI.11. De er i Færd med at kjøre lige lukt ud i et moralsk Kvægsand. EChristians.F.99. Glemslens Kvægsand var stivnet til Sandhedens Sten. Kidde.B.292.