Kvejl, en ell. (sj.) et. [kvai'l] flt. d. s. ell. -er (Larsen). (fra eng. (dial.) quile, sa. ord som eng. coil; jf. kvejle)  tovstabel, dannet ved, at tovet er skudt op i bugter, den ene oven paa den anden. Qvail. En vulgair Benævnelse paa en Bugt Tougværk. Harboe.MarO.479. 4 “Kvejl” eller Tovlængder tjæret Manillareb. Højesteretstid. 1919.101. han (fandt) sig selv paa Hovedet i et mægtigt Kvejl af Tovværk. NatTid. ⁶/₂1927.Sønd.19.sp.2. jf.: Pilkesnører og en Kvejl Fangeline paa tyve Favne. Christmas. SvendSpejder.(1911).59.