kunst-fri, adj. [1(3), 5] (jf. -dannet, -løs; nu l. br., jf.: “sjeld.” Levin.) naturlig; ukunstlet. (en) Schweitzer . . hvis aabne, redelige Ansigt og konstfrie Væsen aldeles indtog mig. Bagges.DV.IX.106. den kunstfri, trohjærtige Sagastil. Grundtv.PS. II.6. VSO. MO.