kulturel, adj. [kultuˈrɐ̤l'] (sj. kultural [kultuˈra^?l] Meyer.198). (endnu ikke i Meyer.⁶ (1884); sv., ty. kulturell; dannet i nyere tid m. fr. endelse til Kultur (jf. ChrMøll.RS.I. 153); sml. eng. cultural og (svarende til Kultur 1) fr. cultural; jf. kulturlig) adj. til Kultur 3.2, om forhold, foreteelser, som staar i forbindelse med, vedrører kultur. den sproglige og kulturelle Enhed og Samfølelse indenfor den oprindelige Kærne (af arierne). VilhThoms.Afh.I.214. I Tidernes Løb vil et Land, der staar i kulturel Forbindelse med andre Lande, nødvendigvis enten modtage eller afgive Ord. KNyrop.OL.III. 139. Statsmagten burde stryge alle ligegyldige eller unyttige Bevillinger og til Gengæld sætte alt ind paa de store kulturelle Opgaver. FrPoulsen.MD.276. Kulturelle Forhold (i Danmark). Trap.⁴I.177. som adv.: (et folk, der er et) andet kulturelt overlegent. Sandfeld.S.²171.