Krokade, en. [kr̥oˈka·ðə, l. br. kr̥ω-] flt. -r. (dannet til krokere 2; jf. fr. croquade, skitse (til krokere 1)) slag i kroket, hvorved man (efter at have ramt (krokeret) en anden spillers kugle og anbragt sin egen bag ved den) slaar den anden kugle bort (ud af ell. hen i stilling) ved at føre slaget mod sin egen kugle, saaledes at denne enten selv bevæges med (løs krokade, se løs) ell. holdes fast med foden (fast krokade, se fast sp. 794¹⁵); ogs. (sjældnere) om slag, hvorved en kugle krokeres; krokering (jf. Sal.²XIV. 830. Meyer.⁸216). (hun) bøjer sig i Knæ for at lægge Kuglerne tilrette til en Krokade. Pont.F.II.265. en ualmindelig flot Krokade. Rosenkrantz.RH.97. Sal.²XIV.830.   hertil Krokade-ret (smst.) ofl.