Krigs-karl, en. 1) (jf. -knægt; dagl., nu især spøg. ell. dial.) krigsmand; soldat. Jeg er nyelig kommen at tiene hos en Krigs-Karl ved Navn Jacob. Holb.Tyb.I.4. Velkomst i Hjemmet til de danske Krigskarle. Grundtv.PS.VII.391. Winth.HF.184. HFrisch.EuropasKulturhist. I.(1928).317. Feilb. OrdbS.(sjæll.). 2)  (jf. -mand 2; jy.) engelskgræs, Armeria vulgaris Willd. (hvis stængler bruges som vaaben i forsk. lege, se VSO.; jf. JTusch.326). Hornemann.OP.³I.351.