Kreds-gang, en. 1)  om bevægelse i rundkreds ell. tilbagevenden til udgangspunktet. *Kan han sig | Af Graven reise, hvis jeg ikke sværger? | Begynder Blodet atter da sin Kredsgang? Hauch.DV.III. 214. jf. kredse 2.2 slutn.: hendes Tanker blev hindrede i deres evige Kredsgang om Barnet. ZakNiels.Ki.64.   om periodisk gentagelse. Engelst.Forsv.270. Al sand Udvikling skeer i en Kredsgang, men dog ikke i en egenlig Cirkel; det er snarere en Spirallinie. Heib.Pros.III.224. de gamle Pythagoræeres Forestilling om Historiens Kresgang. Brandes.VII.637. 2) (foræld.) til Kreds 1.2. Kreds - Gang var Tve - Kamp, og kom ikke Tredie-Mand ved. Grundtv. Saxo.II.92. sa.BrS.13. 3) (sj.) konkr.: rundgang i en have olgn. VSO. (buske) lyste langs vaade, øde Kredsgange. Jørg.LT.159.