Krampe-træk, et. (nu sj.) d. s. s. -trækning. vAph.(1764). Barnet laae i hæftige Krampetræk. Gylb.II.97. Krampetrækkene begyndte saa smaat Kl.5. JohsSteenstr.CJ.100. jf.: rasende Krampe i mit Legeme, og tidoppelt rasende Krampetræk i min Siæl. Bagges.DV.X.164.