I. Kornet, en. [kωrˈnæd] flt. -ter. (ænyd. korneet, cornet; fra fr. cornet (ell. ital. cornetto), dim. af corne, lat. cornu, horn; jf. Kornel, Kornut samt II. Kornet) ♫1) om blæseinstrument; dels om et tidligere brugt træblæseinstrument med kedelformigt mundstykke af elfenben ell. haardt træ og forsynet m. 7 lydhuller; zink; dels om messingblæseinstrument med 3 ventiler og i formen mindende om en trompet. Holb.Ep.II. 103. Orchesterinstr.18. (han) blæste sin Kornet med saadan Iver, at hans Kinder svulmede. Rist.J.47. Dirigenten løftede sin Kornet og gav et Tegn. Tandr.K.119. MusikL.I.157. 2) en blandet stemme i orglet. Sal.²XIV.528.