Konsol, en ell. (sj.) et (ThBarfod.SK. 112). [kωnˈsωl', ogs. kon-] († Konsole. JBaden.FrO.69). flt. -ler. (ty. konsole, fra fr. console) 1) (bygn.) (ornamentalt) fremspring paa mur ell. væg, bestemt til at danne underlag for ell. bære en anden bygningsdel, som søjle, balkon, gesims ell. lign. arkitektonisk prydelse; ogs. om kragsten. Dette Fodstykke (dvs.: paa et monument) har i hver Vinkelspids fremspringende Konsoller. Drachm.III.21. et gothisk Spir med Konsoler, Nischer, Spidser, Rosetter og Kors. sa.DG.52. Hyppigt lader man den øverste Del af en Gesims hvile paa Konsoler, d. e. større Kragsten, anbragte med Mellemrum. Gnudtzm.Husb.76. VVed.HR.135.   (fagl.) i videre anv., om lign. understøttende fremspring paa andre ting. Selmar.¹34. Konsol . . til en Hjulaksels Yderleje. Scheller.MarO. ⚔ spec. om underlag, hvorpaa bundskruen paa en kanon hviler, naar den er trukket ud af bundskruelejet (jf. Konsol - hængsel, -ring). Scheller. MarO. Sal.²XXI.701. 2) mindre møbel af form som et (smalt) bord (jf. Konsolbord), skab (jf. Konsolskab) ell. (især:) hylde, som anbringes ind mod ell. fastgøres paa en væg (navnlig i entré olgn.), med en plade, hvorpaa kan anbringes mindre (nips)genstande, og ofte anbragt under et spejl (jf. Konsolspejl). af Lampetter paa Væggene, af Stager paa Borde og Konsoler, kan Moden . . ikke faae nok. Tode. V.257. *han for Rammen | Af Speilet ved Consolen træder hen. PalM.V.262. en stor, tung Bronzevase, der var anbragt paa en Konsol paa Væggen. JPJac.II.402. (han aabnede) Brevkassen og tog Posten. Brevene lagde han paa Konsollen (dvs.: i entreen). Bang.GH.16. billedl.: Jeg saa, hvorledes hun med et Ryk løftede Hovedet fra den skønne Konsol, som dannedes af hendes Underarme. Buchh.UH.90. 3) (herald.) konsol- ell. gesimslignende tegning i vaabenskjold. PBGrandjean.Heraldik.(1919).227.