konfirmere, v. [kωnfirˈme^?rə; i bet. 3 ogs. konfirˈme^?rə ell. (dagl., vulg. ell. dial., jf. Jesp.Fon.187) ko(m)fə(r)ˈme^?rə] -ede ell. (nu sj. i rigsspr.) -te (Wilst.D.III.3. PalM. V.349. AndNx.DM.IV.105). vbs. Konfirmation (s. d.). (ænyd. d. s., fsv. konfirmera; fra lat. confirmare, til firmus, fast (jf. ferm); sml. Konfirmand) bekræfte; stadfæste. 1) (nu næppe br.) i al alm. spring hen efter de Franske Aviser; jeg vil see, hvad nyt der er, om de Tidender confirmeres, vi havde forige Post om Sicilien. Holb.Vgs.I.4. Over Schafhuusen . . confirmeris, at Pesten udi Provence . . aftager. ExtrRel.²⁶/₁1722.3. Gram.Breve.55. jf. bet. 3: (er hjemmedaaben) forretted ved en Præst, saa confirmeres daaben icke i Kircken. JacBircherod.R.16.   † i forb. m. i og person-obj.: befæste, styrke i (en mening, antagelse). (Chr.II) havde samme Torben mistænkt at være sin Rival, og blev confirmered udi den Mistanke af hans Secreterer Hans Faaborg. Holb.DH.II.24. Gram.Breve.7. 2) (jur. og emb.) m. h. t. retshandler, dokumenter: meddele konfirmation. Anno 1383 har Kejser Wentzel fornyet og confirmeret alle Ordenens Privilegier. Pflug. DP.920. Den første Patriarch, som da blev creered, var en Latiner . . og blev hans Vall confirmered af Paven. Holb.Kh. 685. PalM.V.349. En saadan Ægtepagt kan ikke omstødes, fordi den ikke er konfirmeret. VortHj.III3.38. (spøg., iron.:) Herr Assessor B. . . har opkastet sig til Oberdommer og konfirmeret Politimesterens Kjendelse i en Afhandling. PA Heib.US.489. den herskende, godkendte, lovligt konfirmerede kgl. danske Mening. EBrand.Fra85 til 91.(1891).50.   † m. personobj. Den siette nicæniske Canon . . confirmerer de tre Bisper, nemlig den romerske, alexandriniske og antiocheniske i Overmagten. LTid.1742.816. Hr. . . S. allernaadigst confirmeret at være Sognepræst for Lumbye Menighed. Adr.¹⁵/₁1762.sp.6. 3) om præst: foretage konfirmation (3) (jf. daabsfæste, I. firme). Forordn.¹³/₁ 1736.§2. *Det er saa længe siden | At jeg blev confirmeret, | Og jeg har ei min Lærdom repeteret | I moden Manddoms-Alder. Heib.Poet.X.195. jeg . . konfirmerer ham, hvis jeg finder ham tjenlig dertil. JakKnu.G.104. Du skulde la' ham komme til Søs naar han er konfirmert. AndNx. DM.IV.105. (nu næppe br.:) Anno 1748 bleve min ældste Datter Karen og ældste Søn Friderich udi deres Daabs Pagt confirmerede af Sl: Hr. Proust F. Seidelin.227.   (spøg.) part. konfirmeret i videre anv.: voksen, fornuftig. “I (dvs.: et brudepar) havde vel hver sin Køje i Nat?” . . Baronen brast ud i en høj Latter. – “Ja Herregud!” sagde den gamle stødt – “man kan vel tale! I er jo da konfirmerede (dvs.: voksne mennesker) begge to.” Wied. S.26. jf.: *det var sagtens et Mirakel, | Om Nogen gjorde Cour til slig | Uconfirmeret Stakkel (dvs.: en ganske ung pige). Heib.Poet.VI.357. 4) (spøg. anv. af bet. 3; dagl.) give en ordentlig omgang; (kunne) magte; tumle. nu skal den (dvs.: en agerhønseflok), som gode gamle Jægere siger, konfirmeres. Fleuron.J.20. Feilb.   (dial.) drikke fuld. OrdbS.(fynsk).