Kollega, en. [kω- ˈle·ga, ko-] (l. br. (nu spøg.) Kollegus. Holb. Kandst.(1731).III.5 (i flt. Colleguser). †  Kolleg. Moth.Conv.K156). flt. -er [-ˈle·ˌga^?ər] (Cit.1863.(HistMKbh.VIII.48). Schand.AE. 239. RodeDg.9) ell. (lidt mindre dagl.) kolIeger [-ˈle·ɋər, -ˈle·gər] (ChrBorup.PM.95. Blich.(1833).VII.82. HCAnd.Breve.II.711) ell. (nu arkais., m. lat. flt.-form) collegæ (Holb.Kandst.III.2. sa.GW.(1724).6sc. Rist. J.259. jf. Rubow.SP.228). (ty. kollege, eng. colleague, fr. collègue; af lat. collega; besl. m. Kollegium, Kollekt) 1) person, der har samme (embeds)virksomhed som en anden (jf. Medkollega); embedsbroder; kaldsfælle; fagfælle. Ihr Herren Collegæ, aflegger min Hilsenog Taksigelse til det lovlige Raad og forsikrer dem om min Protection. Holb.Kandst.III.2. I stood og talede for Retten Hr. Collega mod jer bedre vidende. sa.Bars.V.5. Samme Secreterer . . giør ham ydermere til sin Collega og Sviger-Søn. LTid.1746.506. Jeg kunde paa disse Vandringer lære mere Verdensphilosophi, end af Knigge og Colleger. Blich. (1833).VII.82. Han (dvs.: en journalist) er ikke ubetinget anset mellem sine Collegaer. Rode.Dg.9. “Nu kommer min (dvs.: en opvarters) Kollega straks, Frue!” og saa afsted, afsted paa ilsomt Fjed. KnudPouls. BD.63. jf.: den rigtige gamle Jehova er vel ikke saa kvindekær som hans hedenske Collega Zeus, men til Gjengæld adskilligt hidsigere og grusommere.JLHeib.(StSprO. Nr.122.33). 2) i tidligere tid betegnelse for hører i en latinskole. Monsr. T., Collega ved vor Frue Skole. LTid.1735.116. smst.1758.279. Baden.JurO.