I. koblet, adj. [ˈkωblət] 1) (afl. af I. Kobbel 1.3 ell. til I. koble 1.3; fagl.) i ssgr. som trekoblet dvs.: som har 3 (sæt) koblinger. DSB.Tjen.I.49. 2) (afl. af I. Kobbel 2 (ell. I. koble 1); bot.) om blad: som er haandnervet og sammensat, og hvis smaablade udgaar fra samme sted til flere sider; fingret. Træearter.(1799).325. Lange.Flora. XXXVI. Sal.XV.565.   især i ssgr. som tve-, tre-, fir(e)-, femkoblet osv. dvs.: som bestaar af to, tre, fire, fem (osv.) saadanne smaablade. Træearter.(1799).325. Drejer.BotTerm.41.43. Lange.Flora.XXXVI. den lilla, fine og følsomme Skovsyre med sine trekoblede Blade, der folde sig sammen i Regnvejr og om Aftenen. Frem.DN.250. jf.: indsnittet (dvs.: i et heraldisk søblad) er tværtimod udviklet til en trekoblet figur som et kløverblad. ADJørg.II.62.