II. Knyttelse, en. [ˈkn̥ødəlsə] flt. -r. (jf. no. (pl.) knyttelser, ty. knüttel; vist efter eng. knittle (flt. knittles), til knit (se III. knytte), m. tilknytning til III. knytte, I. Knyttelse; sml. Knyttelvers samt I. Bindsel)  især i flt., om smaa liner til sammenbinding (S&B. Scheller.MarO.); især om (løse) rebliner til sammenbinding af reb ell. til beslag af regn-, solsejl olgn. (jf. Rebknyttelse). Bardenfl.Søm.II.6. Kusk Jens.Søm.247.