Knokkel-finger, en. især i flt., om magre, kødløse fingre; ogs. om en dødnings, dødens fingre (jf. -haand). *en Dødning . . | Rev af min Mund det sidste Brød | Med blege Knokkelfinger. Oehl. VII.88. *Hun (dvs.: en mare) sidder paa mit Bryst . . | Og famler med de lange Knokkelfingre | I mine Haar. HCAnd.X.408. FOAndersen.EtBrud.(1891).223. I sin Iver for at levere (haandtrykket) tilfredsstillende klemmer hun altfor haardt til med sine Knokkelfingre. DagNyh.¹⁶/₃1913.Till.4.sp.3.