klimre, v. [ˈkl̥emrə] (ogs. klemre. Feilb.) -ede. (lydord; jf. III. klimpe, klimpre; dial.) især om metallisk lydgiver: frembringe klirrende, klingrende lyd. Moth.K152. VSO.III.K154. (jeg) vaagnede ikke før vi holdt i København og det begyndte at klimre og fløjte for Ørerne af mig. Hans K Jacobsen. Sine Væver's Københavns - Rejse. (1923).2. Thorsen.152. Hun klimrer med Knive og Gafler. Kværnd. OrdbS.(sjæll.).   ogs.: klemte, ringe (med klokke). Feilb. (u. klemre). Kværnd.   klimpre. C. stod ved Klaveret, klimrede og spurgte: “Hva æ de?” HCAnd.(BerlTid.²⁴/₅1922.Aft.3.sp.1).