II. klampe, v. [ˈkl̥am𝑏ə] -ede. vbs. -ning (s. d.). (sv. dial. klampa (i bet. 1); afl. af I. Klampe; jf. III. klampe, klampet samt klumpe; især dial.) 1) til I. Klampe 1, især om tøsne: sætte sig fast i klamper under fodtøjet. det klampede saaledes under Støvlerne, at de knap kunde slæbe Benene med sig. Grundtv.Saxo.III.338. MDL. *De snubler, Sneen klamper. Rørd.GK.42. Feilb. Esp.173. OrdbS.(Loll.-Falster).   ogs. dep. (Thorsen.152) ell. (sj.) refl. (D&H.).   (sj., nu næppe br.) m. obj. *Vinter-kuldens hvasse Fug | . . klampede hans Hæle. Sort.P Skan.1. 2) til I. Klampe 2.    2.1) forsyne med klamper.   til I. Klampe 2.1. Levin. I Formiddag været ovre ved Hjuleren . . for at faa mine Klodser klampet. Cit.1864. (RibeAmt.1913.601). en ældre Mand (sad) og klampede Træsko. FBon.Hjemstavns- Billeder.(1892).37. Træskostøvler . . klampede med Bildæk. PolitiE.Kosterbl.²⁴/₁₁1923. 1.sp.1. Thorsen.152. OrdbS.(Loll.-Falster). klampe op, d. s. Esp.173. man maa klampe sine Træsko op. BornholmsVenstreblad. ²⁰/₁₀1926.1.sp.1. OrdbS.(sjæll.).   klampe en aare, sætte et nyt stykke træ paa aaren, hvor den er slidt. OrdbS.(sjæll.).   til I. Klampe 2.3. klampe en Hest. VSO.III. K140. MDL. Feilb.    2.2) (jf. forklampe; især ⚙) fastgøre v. hj. af klamper (2.2). Maskinen (er) forsynet med en Pinolknægt, som klampes fast om den 3¹/₈″ tykke, forskydelige Staal-Overligger. Værkt Mask.65. 3) (vel videre anv. af bet. 1 ell. 2.2; fagl.) stable de ikke brændte mursten tæt (ligesom presset) sammen. Hvis der ikke er Plads i Ovnen, bliver Stenene (dvs.: murstenene) midlertidigt klampede . . i Klampelader. Suenson.B.III.329.