I. Klaf, en. (jf. sv. klaff, klap, opslag. no. dial. klaffe, klap, smække, bornh. klaffa, klap paa chatol olgn.; fra ty. klaff, se II. Klaf (jf. Klap); bornh.) pisk med kort skaft og lang snært (brugt af vogterdrenge). (vogterdrengen) stod og pryglede løs paa (kreaturerne) med Klaffens stumpede Skaft. AndNx.PE.I.57. smst.83.