IV. Kis, et (alm. uden art.) [kis] (tidligere m. lang vokal, jf. ndf.). flt. d. s. (vel dannet dels til V. kis ud fra anvendelsen i leg og spil (jf. I. kisse), dels til II. kisse og paavirket af ssgr. som kisse-jage, -misse; dagl., nu sj.) fjasen; løjer; “sjov” (jf. Kispu(d)s); nu vist kun om ganten, fjasen med person af det andet køn: kissemisseri; “film”. jeg vilde have havt mig en Loge for min egen Mund paa Comediehuset . . hvor jeg kunde . . havt Kies under Acterne. Rahb.Tilsk.1800.738. smst.102. vi maatte sætte os ind hos Hr. Svendsen, hvor vi havde mange Kiis. Oehl.(Gemt og Glemt.II.(1916).161). (han) gjorde saa smaat Kis med de unge Damer. EChristians. Joppe.(1889).58. Du sku' bare se Laura . . danse – det er min Madpakke forstaar du . . Der ska' osse nok bi'e et lille Kis til dig. AndNx.PE.IV.15.