Kirke-færd, en. (ænyd. d. s.; nu især dial. ell. hos sprogrensere) rejse, gang til kirke; kirkegang (1.1) (jf. -rejse 1); ogs.: deltagelse i gudstjeneste. Moth.K109. Juledag var der . . stor Kirkefærd fra Gaarden. Tolderl.H.95. AntNiels. FL.II.54. Dora fra Aaen har passet Køkkenet, medens Kirkefærden (dvs.: om en daabshandling) stod paa. Buchh.SP.162. OrdbS. (Sjæll., Taasinge).   om Jesu besøg i templet. Kingo.57.