Kavent, en (Moth.K76) ell. et (Agerbech.FL.112. VSO.I.561); i alm. uden art. [kaˈvæn'd] (nu næppe br. Kovent. Agerbech. FL.112. OeconH.(1784).II.160. Meyer.⁸ (u. Convent)). uden flt. (ænyd. kovent(e), cavente, glda. kowenthe; fra mnt. kovent (ty. kofent), af mlat. co(n)ventus, kloster (se Konvent); egl.: (ringere) øl, der blev drukket af klosterbrødrene (til forskel fra det, der blev drukket af de overordnede, patres); jf. Konventøl; se Studier tillegn. ETegnér.(1918).356ff.; nu kun bryg.) (øl, fremstillet af) den sidste og svageste del af “urten”; svagt, tyndt øl (jf. Efterøl). Tychon.Vers.190. LTid.1729.573. Af det Overblevne af Mæskningen og Humlen brygger man . . Spise - Øl eller Kovent, idet man slaaer kogt Vand derpaa, og lader det løbe igiennem Rosten. OeconH. (1784).II.160. Politievennen.1798/99.734. OrdbS.