Karré, en. [kaˈre; sj. kaˈre^?] best. f. karreen [kaˈre^?ən] flt. karreer [-ˈre^?ər] (fra fr. carré (quarré); af lat. quadratum, firkant (se Kvadrat); jf. karreret samt Kadre) 1) (nu sj.) firkant (I.1). Leth.(1800).134. JBaden.FrO.48. Meyer.⁸144. 2) ⚔ en i fodfolket anvendt fægtningsformation i sluttet orden med front til alle fire sider, især tidligere anvendt mod rytteriangreb. Slutte en Quarre. JBaden.FrO.318. VSO.V.Q201. (majoren) havde været med til at danne Carré mod de fjendtlige Dragoner. KLars.GHF.I.122. Sal.²XIII.632. jf.: Moskusokserne (stillede sig) op i deres Slagorden, den berømte Karré, med Front til alle Sider. KnudRasm.G.370.   overf. ethvert af (bogens) tre Afsnit staar som en Karré med fældede Bajonetter, beredt til at slaa Angreb tilbage. Brandes.XIII. 434. Landets Prækestole greb sig an. Alle gode Hjem i Landet dannede Carré'er. Hele den velsindede Literatur gav Salut. smst.XV.195. 3) bebyggelse, der udfylder mellemrummet mellem fire gader; husblok. Gaderne skærer . . hinanden nogenlunde under rette Vinkler og der opstaar næsten regelrette Karréer. VLorenz.DH. I.57. den nye Karré af Stenhuse. Pol.¹⁰/₉ 1920.7.sp.3. 4) (rid., nu næppe br.) en manøvre med en hest, hvorved den efterhaanden føres i fire forskellige linier, som danner et kvadrat; firkantet volte. VSO.V.Q201. 5) ♠ en række af fire spil i visse kortspil, især piket. Han vandt alle Quarreerne i Piqvet. VSO.V.Q201. Meyer.131. D&H.