I. Kapot, en. [kaˈpωd] (ogs. Kapote, se ndf.) flt. -ter. (fra fr. capote, dim. til cape, hættekappe, kyse, sen. lat. capa (se Kaabe og II. Kappe); jf. Kaputkjole; nu sj.) d. s. s. Kapothat. Kapot: S&B. Sal.²IV.555. *I Kamret ind med Lys i Haand hun traadte. | Paa Hovedet hun bar en graa Capote, | Hvorfra der ned om Skuldren hang et Slør. PalM.(1909).II.204. Meyer.⁸140.