Kabine, en. [kaˈbi·nə] flt. -r. (næppe før ca. 1900; fra fr. cabine ell. eng. cabin, af fr. cabane, af vulg.-lat. capanna, hytte; jf. Kabinet; fagl.) opholds- ell. sovekammer paa et skib; kahyt; især: finere udstyret kahyt paa større damper. PDrachm.K.254. især i ssg. Luksuskabine. jf.: ikke blot Merkur var ombord, men efter Sigende (havde) ogsaa Venus . . sin Luksuskabine agter. ORung.VS.68.   ogs. om passagerrum i flyvemaskine ell. luftskib. NatTid. ²³/₅1927.Aft.8. (sj.) om bils karosseri. Den store Roscoe er en i sig selv hvilende, paa en Gang massiv og slank bygget Kabine. JVJens.G.59.    om forskellige arter små rum ell. aflukker (jf. Bade- S, Bruse- S, Lytte- S, Sovekabine S ). Strandbadet, komb. med Kabiner, Brusebade, Klubhuse. BerlKonv.II.200. smaa Kabiner med en Rude i øverst paa Kranerne. JVJens.G.48. Drengeafdelingen (i varehuset) er udvidet med nye, lyse Kabiner. MagasinNyt.Sept.1944. Karbadsafdelingen (: i en offentlig badeanstalt) indrettes med Kabiner. TeknLeks.III.42. Paasprøjtningen (: af maling) sker for mindre Genstandes Vedkommende i smaa Kabiner. smst.409.