jukse, v. [ˈjogsə] -ede. vbs. jf. Jukseri. (sv. dial. juksa, no. jukse, narre, snyde, ty. jucksen, juxen; til Juks) 1) (til Juks 1; l. br.; maaske ved no. paavirkn., jf. S&B.) i forb. m. med: drive løjer med; ogs.: fjase, gantes med. D&H. Her har han gaaet og juxet med Alverdens Piger og smidt sine Unger rundt i Stræder og Gyder. LLarsen.Halvmennesker.(1903).40. Solen skinner, Musiken spiller og alle Egnens kønne Piger jukser med Krigsmagten (dvs.: soldaterne). Pol.⁶/₁₁1904.B.1.sp.3. 2) (til Juks 2; nu næppe br.) snyde; bedrage. Jacobi.(Skuesp.IV.96). jeg . . vilde (gerne) være en retskaffen Mand, ikke gjøre Lurendrejerier og Fixfax, borge, snyde, juxe. Falsen.D.112. Blich.(1920).VI.13. VSO. jf. Gadeordb.² Meyer.⁸   m. obj.: stjæle; rapse. ChrBorup.PM.19. (pengene var) ofte juxede fra en Tavle, som blev ombaaren i Kirken. Rahb.Tilsk.1803.549.