Jord-bod, en. (ogs. -bo. Esp.417. sj. -bode). (jf. I. Bod 1; nu kun dial.) hytte (ell. hule), der er næsten helt skjult i jorden. For ikke længe siden boede endnu adskillige Huusfolk . . i et Slags grønlandske . . Huse eller Huler, som ikkun havde lidet Halm eller Qvas i Form af et Tag ovenfor Jorden, de kaldtes Jordbode. Junge.317. Esp.417. Hule-Jens, der levede alene i en Jordbode langt ude paa Urnen, en Slags kamtschadalsk Markhytte af Grene, Halm og Græstørv. ZakNiels.K.14.