jalret, adj. (ogs. hjal(d)ret. Feilb.I.616). (til Jaller ell. jalre; sml. sv. dial. jallug, doven (Rietz.295), nt. (fra da.?) jal(le)rich, sjusket (BerlTid.²⁷/₁₁1926.Aft.2. sp.3); især prov. ell. dial.) 1) (jf. jalre 3.1) om madvarer olgn. (især kød): slatten; slap. OrdbS.(sjæll.). 2) (jf. jalre 2 slutn. og 3.2) om (ung) kvinde: pjanket; uordentlig; især: klædt i daarligt, tarveligt tøj; sjusket. Feilb.I.616. OrdbS. (kbh., sjæll., jy.).