Jaller, et ell. (især i bet. 2.2) en. (ogs. Hjalder, Hjaller. Moth.H181. MDL.206. Feilb. I.616). (til jalre, sml. oldn. hjaldr, m., tale, larm, gny, samt (m. h. t. bet. 2.2) isl. hjalari, causeur; især dial. og (i bet. 2.1) prov.) 1) (jf. jalre 1) dels om (højrøstet) snakken, sludren, klynken, klagen. MDL.206. Feilb.I.616. OrdbS.(jy.). dels (nu næppe br.): støj; larm. Moth.H181. 2) konkr.    2.1) (jf. jalre 2 slutn. og 3.2) daarligt, tyndt tøj; tarvelig, sjusket pynt. Feilb.I.616. OrdbS. (jy.).    2.2) om person (jf. u. I. Jolle 3); dels (jf. bet. 1): vrøvlet, taabelig person; fjog. MDL.206. Feilb.I.616. dels (jf. bet. 2.1): sjusket, tarveligt ell. paafaldende pyntet kvinde. Feilb.I.216. OrdbS.(jy.). jf.: en Jalre. OrdbS.(kbh.).