Ivre-syge, en. (nu næppe br.). 1) (efter ty. eifersucht) d. s. s. Iversyge. just dette opvakte Hansestædernes Ivresyge og Frygt. JPaludan.Møen.I.(1822).278. 2) (til ivre 2, jf. Ivrer 2) overdreven iver; fanatisme. KMRahb.285.