Ir-vej, en. (†  Irre-. Moth.I54. Langebek.Lex.I213a). (efter ty. irrweg (ell. sv. irrväg); til III. irre 1; nu sj.) vej, hvorpaa man let farer vild; vildsom vej (jf. -gang); især billedl.: afvej (2). Moth.I54. *Jeg ved en Vei . . | Ei altid er den lys og tornefri, | Men hver en Irvei fører den forbi. MFLieb.B.I.217. han (skriver) sine Erindringer for at beklage og undskylde de Irveje, han . . kom ind paa. VVed.BK.335. Den lille Svaghed i hans Kød, der et Moment havde fristet ham ud paa Irveje, havde han lykkeligt besejret. SvLa.AB.66.