II.  inkognito, adv. [enˈkωɋ'nito] (fra ital. incognito, af lat. in-cognitus, ukendt; jf. I. Inkognito) uden at være (gen)kendt; især (nu navnlig om højtstaaende, fyrstelig person) i forb. som rejse (olgn.) inkognito, rejse (osv.) under et fremmed, paataget navn, under forklædning. Moth.Conv.I28. *Eet Laug, hvor mand incognito | Kand i de Sager rage. Cit.1703.(NkS4°820.148). Lad min Chaise holde hist henne i den anden Gade . . Jeg er her incognito. KomGrønneg.III.78. Her (dvs.: i Hamborg) opholdt jeg mig ganske incognito . . og imidlertid bleve alle mine Midler mig remitterede under det Navn Hr. John David. Prahl.AH.IV.67. Meget vel . . saa reiser Du, min gode Peer! incognito – det er fyrsteligt. Blich. (1833).VI.66. Det var mig slet ikke behageligt, at mit Rygte var saa udbredt; jeg havde hellere villet være incognito. Heib.Poet.VII.349. AWinding.Vag.47. uegl.: den Oprejsning, (Shakespeare) ikke i Livet havde kunnet tage, den kunde han nu tage incognito gennem Hamlets klagende og revsende Ord. Brandes.VIII.225.