ind-suge, v. [-ˌsu^?(ɋ)ə] (tidligere ogs. skrevet -sue. Holb. Sat.I.B5^v. EPont.Atlas.I.456). vbs. -ning (MO. Christians.Fys.420. Panum.353). (ænyd. indsue) 1) i egl. bet.    om person. *(en sælger) Brød for beeske Tobaks Blader, | Hvor med fra morgen han til Aften Piiber lader: | Dens Røg indsuer for at Blæse ud igien. Holb.Sat.I.B5^v. Medens Koppen endnu stod paa Bakken, indsugede Assessoren den første Mundfuld. Kierk.VI.81. *gjerne jeg indsuger Fjeldtoppens Luft. Hostr.VV.151. jf.: Luften var saa . . frisk, at man syntes at indsuge . . Sundhed med hvert Aandedrag. Goldschm. NSU.VII.9.   (især fagl.) om ting, stof olgn. (merglens) absorberende eller indsuende Kraft. EPont.Atlas.I.456. Ved den opløsende Tilbagekastning forsvinder altid en Deel af (lysets) Straaler . . Man siger om disse tabte Straaler, at de ere blevne indsugede. Ørst.III.178. Havde vi sat en Metalspids ved A (dvs.: paa en isoleret leder), vilde den negative Elektricitet være strømmet ud af denne over paa E (dvs.: et m. positiv elektricitet ladet legeme) og ophævet dennes Ladning . . Man forklarede dette fejlagtig tidligere ved, at Spidsen indsugede E's positive Elektricitet, og man kalder derfor endnu Metalspidser, der virke paa den her beskrevne Maade, “Indsugere”. OpfB.¹III.327. Slaggecementen er næsten hvid og indsuger let Kulsyre fra Luften. Suenson.B.III.459. Klatpapiret indsuger Blækket. D&H. 2)  billedl. *(man) Skuer i (de smukke pigers) Øine . . | Indsuger med sit Blik | Elskovsdrik. Oehl.SH. 37. den venezianske Kunst . . med sin Indsugen af Lagunebyens særegne Lys.Schand. O.II.336. “Nationaltidende”, der . . snart efter Topsøes Død indsugede (dvs.: opslugte) “Dagbladet”. VilhAnd.VT.34.   spec.: ivrigt, begærligt ell. kritikløst tilegne sig ell. lægge sig efter (noget). Denne Iver har han uden Tvil indsuet i Frankerige og Engelland. Suhm.Hist.III.449. See! hvor Tilbederne . . vrimler om hende som Bierne om Foraars-Blomsteret; men hiine indsuger kun lutter Daarligheder, naar disse trækker den søde Honning. Argus.1770.Nr.9.3. i min Uskyldighed indsugede min hele Siæl ubevidst dette Billede. Gylb.(1849).VII.95. den Viden, unge Piger indsuge i Omgang med Veninder. ESkram.GC.28. det er (vanskeligt) at befri sig for Meninger, ogsaa naar man aldrig har accepteret men blot indsuget dem. HarNiels.TT.III.19.   indsuge med modermælken ell. (sj.) med mælken (StBille.Gal.III.81), tilegne sig (en vane, tilbøjelighed, kundskaber osv.) allerede som barn; være født ell. opdraget med. en Lære, indsuet med Moders Melk. Suhm.Hist.I. 490. Denne Vildfarelse har han indsuget med Modermælken. VSO. Det Had, han med Modersmælken havde indsuget mod Danmark. Allen.I.178. de fleste har indsuget en Forkærlighed for det idylliske med Modermælken. VilhAnd.AD.182.