ind-skænke, v. [-ˌsgæɳ'gə] vbs. -ning (vAph.(1764). VSO.). (ænyd. d. s.)  1) (nu næppe br.) m. h. t. drik (vin olgn.): skænke, hælde (i et bæger); iskænke. Holb.Hh. I.167. saa bringe Betienterne af ringere Rang, Viinen frem, hvilke selv indskienke Viinen. LTid.1735.622. indskienke Viin i Glasset. VSO.   billedl.: Kongen (vilde) med Fredens søde Viin . . forfriske sine Undersaatter, som han tilforn havde indskiænket Blod, Galde og Gift. Holb.Ep.V.207.  2) (foræld.) gøre (en haandværkerlærling) til svend ved visse drikke-ceremonier (“at drikke af Kruus eller Bæger med een”. VSO.). Hand skal indskenkes. Moth.S276. “Bruges hos nogle Haandværkere, saasom Snedkere, Felberedere etc.” VSO.1 (jf. skænke ind / skænke 1.4 ).   2 (jf. -skænk S og udskænke 2 ).