Ind-hylling, en. (ogs. -hylning. Mynst.KR.II.9. VSO. D&H.). [-ˌhyl'(n)eɳ] vbs. til -hylle; ogs. konkr.: det, hvori noget er indhyllet; dække; hylster olgn. *hun har havt et Slør for Munden . . | Og (du) troer, Tandpine Skyld i den Indhylling er. Bagges.Ep.381.   overf., om legemet som bolig (“dragt”) for sjælen. den Kiste, i hvilken vi nu bringe Din jordiske Indhylning til Gravenes Ro. Mynst.FrBr.3. sa.Bispepr.(1852).35. til Graven bar (man) en jordisk Indhylling, som havde overlevet sin Sjæl, medens Sjælen selv var borte. Sibb.II.34.