improvisere, v. [empr̥oviˈse^?rə] -ede. vbs. -ing (S&B.) ell. Improvisation (s. d.). (jf. ty. improvisieren, fr. improviser; fra ital. improvvisare, af lat. de ell. ex improviso, uforudset, overraskende) frembringe ell. skabe paa staaende fod, uden forberedelse og saaledes, at det frembragte straks (uden ændringer) fremføres for andre; især m. h. t. kunstnerisk frembringelse af digtersk, musikalsk ell. oratorisk art. nogle Skuespillere . . improviserede os flere gamle tydske Farcer for i det Grønne. Oehl.Er.II.158. Ikke et Ord af Alt, hvad Acteuren sagde, staaer i hans Rolle. Jeg selv (dvs.: skuespillets forfatter) blev nødt til at extemporere og improvisere, bare for at bringe et Slags Mening i det Hele. Heib.Poet.I.398. (Ingemann) var altid rede . . at improvisere en eller anden lille Fortælling. Birkedal.O.II.71. Digteren (tog) Rosettes lille Guitar, han greb i de spinkle Strenge, og han begyndte at improvisere. Leop.LR.88.   (l. br., jf. l. 64ff. ndf.) i videre anv. det (lykkedes) Tscherning . . næsten at improvisere en Felthær. Arup.Ridsaf Danmarks Historie.(1921).58.   part. improviseret brugt som adj.: frembragt ved improvisation; alm. i videre anv.: frembragt uden forberedelse, v. hj. af de forhaandenværende (smaa) midler. Begges baade Navne og Stand vare improviserede (dvs.: opdigtede paa staaende fod). Blich.IV.454. et beskedent, improviseret Aftensmaaltid. Brandes. Volt.I.282. Alfred de Mussets improviserede (Brandes.II.35: uforberedte) Svar paa, hvad der var Digterens Kald og Kunst. Brandes.DD.200. festen endte med et improviseret bal ┆