Høj-stjært, en. [II.1.2] (ogs. Hok- [ˈhog-] CGram.Husduen.(1910).115. Hug-. VareL.²183. jf. Hukstiert. MO.I.980). flt. -er ell. (l. br.) -e (jf. PolitiE.Kosterbl.⁸/₁₂1924.4.sp.2). (formen Hok-, Hug- vel fra nt. ell. ty., jf. nt. hoog, ty. hoch, høj, stert, sterz, hale; sml. ty. hochschwanz samt nt. hoogstertsk, stolt, hoffærdig; jf. -stjærtet)  husduen Columba laticauda, der har opstaaende halefjer. EPont. Atlas.I.626. Høistjerten spredte sin Hale omkap med de skrigende Paafugle. HC And.II.79. blaa Højstjert. DagNyh.⁶/₁1923. 5.sp.6. Duer, 2, Højstjærter, hvide. PolitiE. Kosterbl.²⁸/₈1923.2.sp.2.