II. hægt, adj. [hæ^?ɋd, ogs. hægd] (fra nt., holl. (ty.) hecht, egl. perf. part. af hechten (se III. hægte))  i forb. hægt og tæt, om skib: sødygtigt og vel udrustet. VSO. Harboe.MarO. A. bortfragter herved sin førende Skonnert . . som er hægt, tæt, stærk og god, vel forsynet med gode . . Skibsredskaber. Kaarup. Handelsvidenskab. (1864).197. Skibet (var) hægt, tæt og sødygtigt. BerlTid.²⁷/₄1889.M.1.sp.6. Hage.⁴ 968.