Hæders-hverv, et. (l. br.) hverv, der gives som en æresbevisning; ærefuldt hverv; æreshverv. ham var det just, der fik det Hædershverv at forme i Leret en Storheds, Skjønheds Skikkelse. HCAnd.VII.144. (han) frasagde sig sine Hædershverv. Baud.H.366.