I. hyppe, v. [ˈhybə] -ede. vbs. (især i bet. 2.2) -ning (Begtr.Sjæll.II.133. HavebrL.² 392). (ænyd. d. s. i bet. 2.2, jf. ænyd. ophyppe, opdynge; fra (m)nt. hüpen, jf. ty. häufe(l)n; til II. Hyp) 1) (nu især gart. ell. landbr., se ndf.) samle sammen i en bunke; lægge i en bunke, dynge; bunke (II); dynge (II.1); hobe. (især i forb. m. præp.-led ell. (og) adv. op). Han lægger . . de rygende Stykker ned . . paa de samlede Kul og det rundt om hyppede Ved. Bagges.Tryl.68.   (jf. bet. 2; gart. ell. landbr.) hobe, dynge løs jord op om planternes stængler. LandmB.I.463. (disse planter) dækkes bedst ved at man . . hypper Jorden op om dem. Haveselsk.1922. 96.   (dial.) stable tørv op (i hobe). OrdbS. (Møn).   † uegl. ell. overf.: anbringe ell. anvende i mængde, i massevis. “Men hvorledes er Prædikemaaden?” – “Den er adskillig. Nogle faa hyppe Sprog (dvs.: skriftsted) paa Sprog.” Suhm.I.240. Kogekunsten smigrer Æderen med at hyppe Fade og Assietter. Tode.VI.322. Slige Skurke hypper man Hæder og Ære paa. sa. Valh.90. Bagges.DV.IX.159.   † refl. ell. (sj.) i pass.: hobe sig op; samle sig. ikke heller tilstæder flydende Legemers Beskaffenhed, at Vandet kunde meget hyppes paa et Sted, og senkes paa et andet Sted. LTid. 1750.371. overf.: Eventyrerne hyppe sig nu saa uhyrligen oven paa hinanden, at jeg neppe kan drage Aande, end sige beskrive dem.Bagges.DV.X.392. *Nu hyppe sig mine Forretninger. Bagges.I.277. Heib. Pros.V.382. 2) m. obj., der betegner det, der lægges, stables noget op omkring ell. paa.    2.1) (jf. II. Hyp 1; dial.) fylde saaledes, at der bliver top paa. hyppe Tønden (dvs.: maale med top). EHHagerup.41. Feilb.    2.2) (jf. bet. 1 beg.; gart. ell. landbr.) omgive en plantes stængel med en lille jordhøj ell. dække en rodfrugt til med jord for at beskytte den, faa den til at vokse kraftigere. hype kâl. Moth.H222. hyppe Tobak. Bagges.DV. VIII.414. hyppe . . Bønner. S&B. LandbO. II.746.   især m. h. t. kartofler. Olufs.Ny Oec.I.204. (han) paatog sig hvilketsomhelst Arbejde, at lægge og hyppe Kartofler, at ruske Hør. Goldschm.VII.101. Rørd.GD. 207.   talem.: hyppe sine egne kartofler, pleje, passe sine egne sager og ikke have sans for andres; sørge for sig selv; dyrke sine private interesser. D&H. De hypper Deres egne smaa private Kartofler, tror De ikke, jeg ser dem piple op af Rækkerne allerede? SvLa.FK.200. NatTid.²⁹/₆ 1920.Aft.5.sp.6. ogs. (sjældnere) i udtr. for, at man udelukkende hjælper, holder med sine egne: At “hyppe Kartofler” for det store Hartkorn, – det var alligevel ikke i den Stil, Estrup var skabt. EHenrichs.MF.I.35. AndNx.DM.V.57.