I. Hyp, en. [hyb] flt. -per. (forkortelse af Hyphest; barnespr., l. br.) d. s. s. Hyphest. *en gammel mager Hyp | paa fire skæve Ben. Buchh.RD.7. (gentaget Hyp-hyp. se ndf.). (hvis han havde en automobil) vilde (han) gaa lige saa tappert i Brechen for Tøf-Tøffernes Sag som nu for Hyp-Hyppernes. VortLand.22/1 1906.1.sp.6. *Tre, fire Hypper springer | saa rundt, som de kan bedst. vise 26/9 1919.OrdbL.