hvor-fra, adv. 1) [1]    1.1) i spørgende hovedsætn. Herre, du haver jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra haver du da det levende Vand? Joh.4.11. *Hvorfra tog Du de Skatte, | man siger Du ejer. Drachm. VS.65. Og hans Disciple sige til ham: “Hvorfra (1819: hveden) skulle vi faa saa mange Brød i en Ørken, at vi kunne mætte saa mange Mennesker? Matth.15.33 (1907).    1.2) i spørge-bisætn. *Spørger ham ei, hvorfra han kom! Ing.D.I.171. Jeg veed ikke, hvorfra jeg skal tage det. MO. 2) [2]    2.1) i al alm. saadant Skrift . . viser mange Mennesker hvorfra de stamme. Holb.Metam.):(2^v. *Du Land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, | Hvor jeg har Rod, hvorfra min Verden gaaer. HCAnd.X.507. *Lysvæld bag ved Lysvæld i Himlen ind, | did, hvorfra den kommer nu Morgnens Vind. JakKnu.(HøjskBl.1891.379).   (sj.) henvisende til personbetegnelse. denne Jøde, hvorfra hand i Dag vil lade hende afhente. Holb.Didr.7sc.    2.2) (poet., sj.) i forb., hvor et demonstr. adv. synes underforstaaet. *gak hvorfra Du kom. Staffeldt.D.I.163. skal jeg vende tilbage, hvorfra jeg kom? Mynst. Betr.I.1. 3) i forb. uden verbum.    3.1) til bet. 1. *Hvorfra den dampende Rygen af Jorden? Stoud.T.123. *Selv jeg véd ej, hvorfra, hvorhen | Disse Buestrøgs Løb og Triller. Drachm.IV.15.    3.2)  til bet. 2. Herrecykle . . Klokken anbragt paa Forhjulet, hvorfra en Snor til Styret. PolitiE. Kosterbl.¹⁴/₆1923.2.sp.1.