Hof-bud, et. 1) (arkais.) bud fra kongen, kongelig befaling (fx. opbud til krig; jf. Herrebud). *Vil Kongen Hofbud sende, | Da paa din vrinske Hest | Foran de raske Svende | Du rider som til Fest. Winth.HF.325. *Kaar vi finge karge: | Rigets Skjel er rykket, | Brødre, trællebundne, | fremmed Hofbud følge. Ploug. II.79.   (af PSyv.(Viser.1695.(C)3^v) forklaret som “Dristigt Bud”; jf. ogs. VSO.II. 639; sml. dog ænyd. byde rytterbud, angribe, byde hofmandsbud, trodse, byde spidsen) i videre bet.: dristig ell. fræk befaling. *Ledet sagde Dronning Tyre, | Har vi hengt, Gud vangen hyrde, | At dend ingen fremmed bryder, | Eller hofbud byder. LKok. (PSyv.Viser.(1695).586). 2) se Hovbud 2.