Hjerte-klappelse, en, † et. [I.1(2) og 2(1-3)] ofte (dagl., spøg.) omdannet til -klababbelse, -klabappelse (HCAnd.Breve.I.143. Scharling. UH.I.247. Fleuron.RK.57), -klavabbelse, -klavappelse (Blich.(1920).XII.187. OMads. LH.8), -kvababbelse, -kvabappelse (CMøll. PF.124. Brandes.Goe.I.164. ChrEngelst. Kongen af Illyrien.(1905).46), -kvavabbelse, -kvavappelse (Ing.EF.II.261. Gadeordb.²). (jf. II. -klap, -klappen; nu dagl., især (i omdannet form) spøg., nedsæt.) hjertebanken; hjerteangst, -beklemmelse; ogs. (nedsæt.): urolig, sentimental følelsestilstand olgn. almindelig Rystelse, ængstigt Hierteklappelse, Besvimelse. Tode.V.243. Hjerte-Klappelse skulde vi faae af Skræk for dem. Grundtv. Saxo.I.87. Kan De uden Hjerteklappelse see deres egen gigantiske Skygge? Blich. (1920).XIV.71. Goethe . . var nu bleven en heftig Modstander af den følsomme Hjertekvababbelse, som havde draget Næring af hans egen Werther. Brandes.Goe. I.164. Hjærteklababbelsen . . meldte sig (hos ræveungerne), naar Vildtet var nærmest og Fangsten sikrest. Fleuron.RK.57. jf. I. Hjerte 2.3: romantiske Elskere med Maaneskin og Hjertekvababbelse. CMøll. PF.124.