Herold, en [heˈrωl'] flt. -er ell. † -e (Holb.Hh.II.461. Slange.ChrIV.263). (glda. d. s. (Rimkr.); ligesom ty. herold (mht. heralt, herolt), eng. herald, ital. araldo osv. fra oldfr. heralt (fr. héraut), mlat. heraldus, der opr. er et germ. ord, identisk m. propr. Harald, egl. “hærbeherskeren”; jf. Heraldik; , især foræld.) egl. (m. h. t. ældre tiders forhold): en til (riddertidens) fyrstehoffer knyttet fornem embedsmand, der paa højtidelig maade tjente som budbringer (forkynder af budskaber, krigserklæringer olgn.), ledede hofceremoniellet (turneringer olgn.) og skulde have særligt kendskab til ridderskabsforhold, de adelige slægters rettigheder, vaabenskjolde osv. (jf. Heraldik); derefter ogs.: person, der offentlig forkynder et budskab. Herolden raabte med Vælde: (naar) I høre Lyden af Hornet . . skulle I falde ned og tilbede Guldbilledet, som Kong Nebucadnezar har opreist. Dan.3.4. tvende Herolde . . med gyldene sceptere udi haanden og udi deres Heroldske dragt (maa) ved ceremonier . . være tilstæde. Holb. DNB.694. Trompetterne hafde ophørt og Herolderne hafde raabt Liud. Slange. Chr IV.263. Naar Herredag eengang om Aaret blæses ind her i Byen (dvs.: Kbh.), ride to Herolder om med Hærpukker og Trompeter, og forkynde Høiesterets Aabning. VSO. *jeg kommer som | Herold fra dine Fienders Høvding. Oehl.XI.95. *Jeg (dvs.: Hjartvar) flux tilbød ved min Herold | Dem alle Liv og Fred og Sold. Grundtv. PS.V.401. PBGrandjean.Heraldik.(1919).15. jf.: “Fortaleren” (i et skuespil; jf. I. Fortaler 1) var (stundom) klædt som Herold og optraadte som saadan (idet han skulde skaffe) Ro til Veje (og) forestille Skuespillerne for Publikum. TroelsL.³VII.142.   uegl. den allermindste Soel - Gran, den mindste Insect, det foragteligste Straae . . ere Herolder, der udraabe Guds Herlighed. Ruge.FT.47. *Guds Engel raabte: frygter ej! | Med Fryd jeg kom paa Lysets Vej. | Herold er jeg for Glæde stor, | Som times skal den hele Jord. Grundtv. SS.V.628.   overf., dels om hvad der varsler om noget nyt, et nyt tidsafsnits komme olgn.; bebuder. En vældig Storm! Det er Vinterens Herold. Blich.(1920).XI.184. Morgenen, fremgaaende af Nattens Skjød, Herold for Dagen . . er lyrisk skjøn. Heib. Pros.II.242. dels om person, der fremsætter en ny, banebrydende lære, anskuelse osv. “Hvad er tredje Stand?” havde (Sieyès) udraabt og derved som Herold udtalt Revolutionens første Program. JohsSteenstr.SU.116. Bacon, den store Herold for den nye Tids Naturerkendelse. TroelsL. XIII.150. skal en enkelt Mand nævnes som (parlamentarismens) Herold, saa bliver det Christen Berg. EHenrichs.CB.43.   (bog, der indeholder) en efter vaabenskjoldets figurer ordnet samling af segl; vaabenleksikon. KrErsl.Rigsarkivet.(1923).10. jf. (som titel paa et værk om statskundskab): Jeg haaber, naar jeg har læset den Europæiske Herold igienem, at mand skal nøde mig til at tage en Plads an i Raadet. Holb.Kandst. I.4. (jf. Vaabenherold ).