Hast-værk, et ell. (sj.) en (HCAnd.IV.318). flt. (sj.) -er (Mall. HG.42). (ænyd., sv., no. d. s.) 1) gerning, arbejde, der udføres i hast og derfor sjælden bliver særlig godt, grundigt udført; hastværksarbejde (jf. Hastarbejde). Moth.H105. Hvad der maa skee i en Skynding, foretages med Ilfærdighed, og bliver Hastværk. PEMüll.³483. nu især i talem.: hastværk er (ell. gør; se bet. 2) lastværk, hvad der udføres i hast, bliver ofte daarligt (jf. u. I. Hast). Hastværk er Lastværk (sagde Uglspil, han havde været tre Dage ude at laane Giær og faldt over Dørtærskelen). Grundtv. Da. Ordsprog.(1845). nr. 1064. jf. Arlaud.565. samt Feilb. 2) det at have travlt; hast. Prahl.ST.II.34. *Om Hastværk Fald dig bragte, | Saa lær kun at gaa sagte! Grundtv.SS.IV.223. Nogle af de unge Karle springe for Hastværks Skyld over Gitteret. Heib.Poet.II.25. der er ogsaa en forunderlig Hastværk i den Dag i Dag, hvor er Tiden bleven af. HC And.IV.318.   nu især i forb. have hastværk († have hastværk fore. Holb.Masc. III.5), have travlt; have hast; haste (1, 3.2). Gaae af Veien for os, at vi kan komme videre; thi vi har Hastverk. Biehl.DQ.III. 82. Alle havde saa stærkt Hastværk, at de ikke syntes at gaae, men løbe eller flyve igiennem Gader og Stræder. Bagges. NK.194. Med Eders Forbindelse har det stor Hastværk. Blich.IV.657. S&B.   hastværk duer kun til at fange lopper olgn. (jf. u. I. Hast). Graah.PT.I.116. Grundtv.Da.Ordsprog.(1845).nr.1065. PalM. IL.I.285. hastværk gør lastværk, (nu næppe br.) hastværk er lastværk (se bet. 1). Grundtv.LSk.14.