haar-fin, adj. (især ) 1) (jf. Haar 3) fin ell. tynd som et haar. vAph.(1764). haarfine Rør (dvs.: haarkar). Tode.VI.243. Klittagets lange og haarfine Rødder. Thyreg.S.231. en skjult, haarfin Revne paa Pistonen. RSchmidt. (Nær og Fjern.⁸/₈1880.5.sp.1).   billedl. (jf. bet. 2.1): mellem Udbytning og Udplyndring er der kun en haarfin Skillelinje. GBang.S.47. 2) overf.    2.1) som det kun v. hj. af skarp forstand, udviklet skelneevne osv. er muligt at erkende, begribe, behandle paa rette maade osv. (jf. II. fin 4.1); ofte m. lidt nedsæt. bet.: subtil; ogs.: spidsfindig. Forskjellen (var) bleven saa haarfin, at den var næsten for intet at regne. FrNiels.R.I.324. haarfine dogmatiske Spørgsmaal. sa.KH.I.819. de psykologiske Bemærkninger ere altfor haarfine og udregnede til at kunne være ganske sande. Dagbl.¹³/₉1879.1.sp.5. *(der kom) i Datterens Blik og Stemme | en hårfin Skygge af Spot. Blaum.AH.48. der kræves en . . Del Taalmodighed, inden man finder det bærende bagved de mange tidt haarfine Stridspunkter. DagNyh.¹⁸/₅ 1913.Till.2.sp.2.    2.2) om aandsevne: i høj grad fintmærkende ell. nøjagtig; yderst skarp (jf. II. fin 4.3). en haarfin realistisk Iagttagelse. JLange.III.5. Han malte sit Liv igennem med haarfin Iagttagelse efter Naturen. Brandes.XII.250. haarfint maatte (køgemesteren) forud have udregnet, hvor (hver enkelt bryllupsgæst skulde sidde). Troels L.XI.78. (slægten) udviklede en haarfin Skønsomhed til egen Fordel. JVJens.Br. 161.